Mine hår falder for saksen og dumper i små fugtige totter ned på den smukke kvinde på forklædet, inden de triller videre ned på trægulvet i Daniellas lejlighed. Det er dejligt at blive klippet, og det er også tiltrængt.
Daniella har arsenalet af sakse, kamme og klemmer på deres pladser i sin mørke skuldertaske, parat til brug lige fra hoften.
Jeg sidder pænt stille og kigger ned på det specielle blå frisør-forklæde med illustrationen af den smukke kvinde. Og ta’r hende med mobil kameraet, så hun kan komme lidt ud i bloggosfæren.
Imens vådter Daniella mit hår lidt ekstra med sin fikse vandforstøver og griber til effilersaksen. Hun er omhyggelig og præcis, mens vi snakker om Avisklubben og turen til London på fredag.
– Det’ sgu pænt, siger Daniella tilfreds, som en kompliment til os begge. Og så er det tid til kaffe og sigtebrød fra Enghave bageren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar