mandag den 11. august 2008

Indvandringsprøven



Sådan ser de i hvert fald på sig selv, derinde i Ryesgade. Smilende og effektive medarbejdere der slår ud med armene og ordner alt det praktiske med opholds- og arbejdstilladelser. Udlændingestyrelsens magasin har fokus på service, og her i 2008 er det Brugernes År.

Og så skal jeg forresten huske, at det ikke er en styrelse, men en service. Altså en gratis tjeneste for dem der træder indenfor. Venlig kundebetjening for blandt andre dansk-udenlandske ægtepar. Navnet er Udlændingeservice.

Men der er også noget der hedder Dansk Folkeparti, og til næste år kommer Indvandringsprøven. Eller også kommer den ikke…

Anyway, jeg kender lidt mere til denne indvandringsprøve end de fleste. For jeg har været til møde i det der engang hed Udlændingestyrelsens Brugerpanel, men nu hedder Brugerforum. Direktør Henrik Grunnet gav den 13. maj en status på arbejdet med prøven. Og jeg var tilstede som repræsentant for DNM.

Dansk Folkeparti sidder som bekendt med rattet, når der skal køres på de fremmede, og i regeringens velfærdsaftale af 20. juni 2006 om fremtidig indvandring fik DF et krav igennem om en prøve i dansk og danske samfundsforhold.

30 millioner kroner er afsat på finansloven til udvikling af denne prøve, som skal sikre at udlændinge der kommer her til landet fra start er 100 % klar på at de skal integrere sig og blive en del af det danske samfund.

Pakket ind i ord som motivation, ansvar og hurtig integration, blev prøven vedlaget i Folketinget i april 2007. Det lød jo meget fornuftigt.

Men selvom indvandringsprøven var vedtaget ved lov, så manglede man jo i detaljer at få den konkretiseret. Det sker i et samarbejde mellem Udlændingeservice og Dansk Folkeparti.

Pia & Co. havde tænkt sig, at prøven skulle bestås på en dansk ambassade i udlandet – så de på den måde sikrede sig at de fremmede kunne tale dansk og havde grundviden om vores højtudviklede kultur og demokrati allerede inden de kom hertil. Men det lod sig ikke rigtig gøre at indrette et eksamenslokale med grønt bord, computer og censor på f.eks. vores repræsentation i Burkina Faso. Og er det forresten muligt at tage et kursus i dansk for begyndere i Ouagadougou?

Næe, og derfor blev det istedet sådan at udlændingen kunne blive forhåndsgodkendt til at gå op til indvandringsprøven, komme til Danmark, og indenfor de første tre måneder tage den på en uddannelsesinstitution i Københavnsområdet.

Pia & Co. havde også tænkt sig, at indvandringsprøven skulle være obligatorisk for alle. Men indvandringen er jo en forudsætning for velfærden, og mange af de udlændinge der kommer hertil, er jo medarbejdere i danske virksomheder, hvor koncernsproget er engelsk, såe… – Den slags udlændinge er jo penge lige ned i lommen, så hvorfor egentlig ulejlige dem med sådan en prøve?

Men hvad så med de muslimske imamer der skal forkynde koranens ord i de muslimske menigheder i Danmark? Tja, man enedes om, at kun hvis disse lærde i islam skulle være på dansk jord i mere end et halvt år, så skulle de tage indvandringsprøven.

Efterhånden er indvandringsprøven stort set udelukkende møntet på dansk-udenlandske ægtepar. Selv om jeg oplever at det netop er udenlandske ægtefæller til danske statsborgere der er de allerbedst integrerede her til lands, så er det primært dem, der skal eksamineres.

Der vil på årsbasis være tale om cirka 1500 personer som skal bestå indvandringsprøven. Og det skal koste 3000 kroner i gebyr pr. næse at gå op.

Prøverne er ved at blive udviklet, og man kan jo lave meget halløj for 30 millioner. En central del bliver en undervisningsfilm på dansk, versioneret til 18 sprog. Og så følger forberedelsesmateriale, inklusiv en billedbog med stillfotos fra filmens scener, og en CD, igen på 18 forskellige sprog, med alle spørgmålene og svarene til indvandringsprøven.

Det ligger fast, at det skal være muligt at bestå prøven, selv om man ikke kan læse og skrive. Derfor bliver prøven mundtlig. Den vil kredse om generelle udtryk og standardformuleringer og almindelige høflighedsfraser. Den udenlandske ægtefælle skal kunne forstå og svare på simple spørgsmål i en dansk hverdag.

Et spørgsmål kan f.eks. lyde: Bianca er 8 år. Hun har en rød kjole. Hvor gammel er Bianca?

Det med samfundsforholdene bliver noget nemt noget med geografi, demokrati, tros- og ytringsfrihed, ligestilling, sundhed, uddannelse.

Både vidensprøven og danskprøven kommer til at foregå på dansk, ved at en computer læser spørgsmålene op, og svarene bliver lagret som lyd-filer, der så senere aflyttes for at finde ud af om udlændingen i det dansk-udenlandske ægteskab har bestået, eller om han eller hun skal af med endnu 3000 kroner for på ny at prøve og svare fyldestgørende, og gøre sig fortjent til at bo her i landet sammen med sin danske partner.

Indvandringsprøven træder i kraft i slutningen af 2009. Eller også gør den ikke. Vi er jo som danskere også unionsborgere, og hvis der søges om familiesammenføring efter EU-reglerne, baseret på Direktivet 2002/38/ec om fri bevægelighed – så sparer den dansk-udenlandske familie 3000 kroner. De penge kan så bruges til en hyggelig Sverigestur, så man kan være helt sikker på at Udlændingeservice skal ordne det med opholds- og arbejdstilladelsen uden om f.eks. indvandringsprøven.

Som egentlig burde hedde knold & tot testen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar